Frossen Skulder 寒肩 hán jiān

2018-01-10

En "frossen" skulder opstår som regel uden, at man er kommet til skade med skulderen. Kendetegnene er først smerterne i skulderen, som er efterfulgt af bevægelsesindskrænkninger og til sidst en langsom genvinding af bevægeligheden, hvilket kan tage op til 2 år. Smerterne skyldes en kraftig irritation i ledkapslen omkring skulderen. Den nedsatte bevægelighed skyldes at ledkapslen skrumper og bliver for stram og samtidig kommer der nogle sammenvoksninger i leddet. Det rammer lidt hyppigere kvinder i alderen mellem 40-60 år end mænd, og hyppigere folk med sukkersyge.

Indenfor kinesisk medicin ser man flere årsager til den frosne skulder. Ud fra de forskellige årsager stiller man også forskellige diagnoser, som er med til at give et billede af hvad for en slags behandling man skal give. Bare indenfor traditionel kinesisk medicin er der mere end 10 forskellige diagnoser for en frossen skulder. Årsagerne kan være alt fra kosten til ens psykiske tilstand.

I klinikken behandles alle former for frossen skuldre. Det anbefales at komme hurtigst muligt, når symptomerne er ved at vise sig, for derved at få slået ned på det hurtigt. Der bruges typisk akupunktur og cupping, samt kostvejledning, hvis det har relevans for tilstandens årsag... men dette bliver nøje vurderet under behandlingen.